Firma service

AB Copenhagen er gearet til at varetage danske og udenlandske virksomheders og organisationers behov for personkørsel bedst muligt. Vores kunder vælger os, fordi alt omkring transporten af deres gæster, kunder eller personale skal gå op i en højere enhed.

Kontakt os f.eks. ved:

  • Forretningsbesøg fra udlandet
  • Seminarer, konferencer, symposier etc.
  • Kampagner, lanceringer, events etc.
  • Arrangementer for ledelsen, personalet eller bestyrelsen

Velorganiseret virksomhedskørsel, der går op i en højere enhed

For os er fleksibilitet et vigtigt nøgleord, der betyder, at vi inden for det muliges kunst er indstillet på at tage højde for lige præcis det program, vores kunder er underlagt - også hvis det indebærer ændringer med kort varsel.

Det er vores målsætning at yde god service og rådgivning både ved planlægningen og udførelsen af kørslen. Vi har stor erfaring i at vurdere en virksomheds behov for kørsel ved forskellige arrangementer og foreslå den mest hensigtsmæssige måde at organisere transporten på. Vi påtager os meget gerne at koordinere al kørsel ved større arrangementer som konferencer, lanceringskampagner etc.

Ved arrangementer med mange udenlandske deltagere, der ankommer på forskellige fly, kan vi fx sørge for en serviceperson i lufthavnen til at tage imod gæsterne og koordinere transporterne.

Det er en del af vores servicekoncept, at vi ved afhentninger i Københavns Lufthavn holder øje med landingstidspunktet og tilpasser vores fremmøde i lufthavnen. Læs mere om vores servicekoncept.

Vores busser er diskrete, elegante og neutrale.

Hos os er det er kunden, der er i fokus, og vi har derfor ikke opsigtsvækkende farver eller reklamer for os selv på busserne. Ved særlige lejligheder eller arrangementer er der fx mulighed for at få trykt firmanavn og logo eller et kampagneslogan på bussen.

Vi har minibusser og store busser, der er indrettet til arbejde og mødeaktiviteter undervejs - med siddegrupper, med borde og med netadgang og projektor bl.a. Se mere om vores busser.

Vi indgår gerne fast samarbejdsaftale med virksomheder og organisationer, der er interesserede i at benytte vores service ved tilbagevendende lejligheder. Kontakt os for at få et favorabelt tilbud.